historienomsushi

Historien om sushi

Japanernes nationalret – sushi – er en konsekvens af naturforholdene. Japan er et ørige – med flere end 3400 øer. Landet er omgivet af Kuroshio-havet, der er kendt for varme strømme. Havet er fyldt med plankton og er et sandt paradis for fisk og skaldyr. Det japanske landskab er bjergrigt og vulkansk, og jorden er svær at dyrke. De få steder, hvor der er mulighed for det, bliver med særlig omtanke udnyttet til at dyrke ris. Japanerne har få naturprodukter og spiser primært fisk, skaldyr og ris. Man siger derfor, at sushi er en logisk spise, mere end det er en eksotisk madoplevelse – som mange vesterlændinge synes, det er.

Tradition for sushi
Sushi er en gammel asiatisk tradition. Oprindeligt var sushi en metode til at konservere rå fisk. Det gik ud på at presse friske fisk mellem lag af salt og ris – under vægten af tunge sten. Risene og fiskene lå og gærede i helt op til et år – risen blev kasseret, inden man kunne spise de konserverede fisk. Nogle sushirestauranter i Tokyo benytter stadig denne oprindelige metode – også kaldet narezushi.

En idé om sushi
I begyndelsen af 1800-tallet fik en klog japansk kok, Hanaya Yohei, en god idé. Yohei fandt på at lave en spise, der mindede om narezushi – men blot nemmere og hurtigere. Yohei var den første, der serverede eddikesyltede ris presset sammen til en kugle og forsynet med en skive rå fisk på toppen. Retten kunne laves på få minutter og blev solgt fra en transportabel bambuskiosk i Tokyo. Den simple spise blev hurtigt en stor succes i Japan.
Indkøbskurv
...er tom!


Yutaka Sushi Bar Herning
Fonnesbechsgade 9
Tlf: 9712 7090