Makiruller er vel den kendeste af sushi-varianterne herhjemme og laves af ris med forskelligt fyld, rullet i sprød noritang. Som udgangspunkt kan man fylde meget forskelligt i en makirulle – lidt som med pizza. Så med en god portion kreativitet og fingerfærdighed vil du hurtigt se, at du kan lave dine helt egne opskrifter på sushi.
Laver du desuden nogle forskellige Nigirisushi, som beskrives på næste opslag, opnår du en stor variation i en anretning.
Opskriften på de 4 makiruller, vi viser her, skal have forskelligt fyld. To kun med fisk, en med fisk og agurk og en med agurk og avocado.
Ingredienser til maki for 4 personer – 32 stk. 1/3 portion sushiris 4 stk. Noritang Ca. 150 g. fisk, fx. tun, laks og rødfisk, der har været frosset i 24 timer 1/2 agurk 1/2 avocado Wasabi, ingefær og soja 1/2 citron til pynt
Step 1 Del agurken på langs og rens den for kerner. Skær fire lange tynde stave på 20 cm. i en tykkelse af ca. 3 mm. Gem resten af agurken til dekoration. Den halve avocado skæres i 1 cm. tykke stave.
Step 2 Skær fisken i aflange stykker i en tykkelse på ca. 1 cm.
Step 3 Læg en Noriplade på bambusmåtten.
Step 4 Kom et tyndt lag ris på pladen med en træspartel og tryk den til uden at ødelægge tangen. Risen lægges helt ud til siderne, men lad ca. 4 cm. af den øverste og 1 cm. at den nederste del af tangpladen være udækket.
Step 5 Læg fisk og en agurkestrimmel midt på risene og smør et meget tyndt lag wasabi langs med fyldet. Rul tangpladen sammen som en cigaret ved hjælp af bambusmåtten. Stop lige før de sidste centimeter uden ris. Fugt dette stykke tang med et par dråber vand. Læg rullen til at hvile på et stykke stanniol i køleskabet.
Step 6 Gentag processen med de andre to Noriplader, som fyldes med henholdsvis fisk og avocado og agurk.
Step 7 Når rullerne har ligget lidt i køleskabet, skal de blot skæres i stykker. Del først rullerne på midten og skær derefter den halve rulle midt over. Del yderligere en gang, så du ender med at dele hver rulle i otte lige store stykker. Det bedste resultat opnås med en skarp kniv, som forinden er fugtet i riseddike eller vand.
Mangler du produkter til at lave din egen sushi? Køb yutaka produkter her