Her kan du læse om, hvad det vil sige at blive franchisetager af en Yutaka sushibar. Du kan også vælge at downloade vores uddybende Franchise-brochure som pdf. franchising 1.11 Mb
Franchise af Sushi-bar
Huset Jens, der har rettighederne til Yutaka brandet i Danmark, tilbyder et unikt koncept til driftige og engagerede personer, der ønsker at blive selvstændige.
Der er tale om en franchiseaftale, hvor du køber rettighederne til et færdigudviklet og velafprøvet koncept – i lokaler, som du lejer af Yutaka. Med i aftalen er oplæring, hjælp og sparring fra et professionelt bagland.
Vi er altid på udkig efter attraktive placeringer til nye butikker – i første omgang i Jylland og på Fyn. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en god ide til, hvor du kunne tænke dig en Yutaka sushibar.
Hvad er franchise?
Franchise er en fordelagtig måde at blive selvstændig på – og risikoen ved at gå ind i et etableret koncept er betydeligt mindre end ved at starte egen butik på bar bund.
Den juridiske definition af franchising lyder sådan: ”Et forretningssystem, hvorefter en franchisegiver (Yutaka) giver en franchisetager (dig?) ret og pligt til under anvendelse af et varemærke, som tilhører franchisegiver, at sælge varer og tjenesteydelser, som leveres af franchisegiver eller produceres af franchisetager efter franchisegivers anvisninger.”
Hvad køber jeg?
Ved at købe en Yutaka sushibar får du:
Et sikkert koncept fra et anerkendt brand med en stor kundekreds.
Rettighederne til at bruge navnet Yutaka sushibar med eneret i dit område.
En forretning med stort og dokumenteret vækstpotentiale.
Et velfungerende online bestillingssystem via www.yutaka.dk
Adgang til et professionelt bagland – herunder Yutakas professionelle sushi-kok.
Oplæring i håndtering og færdiggørelse af produkt- og menusortimentet.
Sparring og vejledning – løbende samt på fastlagte franchise-møder.
Retten og pligten til at bestille butikkens produkter gennem Yutaka.
Et gennemtænkt produktsortiment med faste, bæredygtige udsalgspriser.
Dag til dag levering af friske og nytilberedte fødevarer – efter din bestilling.
Adgang til brug af annoncer, butiksmaterialer m.m. udarbejdet af Yutaka.
Profilering via Yutakas hjemmeside www.yutaka.dk
Hvordan bliver min hverdag?
Som franchisetager bliver du butikschef og får ansvaret for driften af den lokale Yutaka Sushibar. Det indebærer daglig online bestilling af de friske japanske specialiteter samt færdiggørelse af menuer i forbindelse med kundernes bestillinger i butikken – og online. Produktsortiment og priser fastlægges af Yutaka. Du er ansvarlig for, at sushibaren altid er præsentabel og lever op til alle miljøkrav samt kravene fra Fødevaremyndighederne. Du skal overholde de aftalte minimums-åbningstider, men kan frit ansætte og aflønne medhjælpere til din aflastning. Du bliver ansvarlig for den lokale markedsføring – fra annoncering til eventuelle events. Endelig er du selv ansvarlig for hele regnskabet. Du bliver kort sagt chef i egen sushibar – med mulighed for at trække på et professionelt bagland.
Hvad er Yutaka?
Yutaka er et brand under Tzaki Foods, Europas største importør af originale japanske fødevarer med mere end 25 års erfaring. I Danmark har firmaet Huset Jens rettighederne til Yutaka navnet og produkterne.
Yutaka i Danmark leverer frisk sushi samt originale sushi-ingredienser og andre japanske specialiteter til en lang række special- og dagligvarebutikker. Vi tilbyder desuden udlejning af vores mobile Sushi Wagon til diverse arrangementer – vognen har bl.a. været brugt i Legoland og på Roskilde Festival.
I august 2008 åbnede Yutaka sushibaren i Herning – den første i et franchise-koncept, der i 2009 forventes at brede sig til andre jyske byer, og senere til hele landet.
Fakta om butikken
En Yutaka sushibar er en takeaway butik, der tilbyder frisk sushi og andre originale japanske delikatesser til afhentning. Alle råvarer er friske og tilberedes og behandles professionelt af vores Yutaka sushi-kok og leveres dagligt til butikken, hvor specialiteterne færdiggøres af personalet i butikken.
Foruden de tilberedte måltider og menuer sælger butikken diverse sushi-produkter og ingredienser samt andre japanske specialiteter. Alt leveres af Yutaka.
Sortiment
Produktsortiment og menuer bestemmes af Yutaka, der også sætter priserne for videresalg. Vi lytter naturligvis til dine ønsker og ideer.
Markedsføring
Yutaka står for den overordnede markedsføring – primært via www.yutaka.dk. Derudover udarbejder vi diverse materialer, f.eks. lokale annoncer, som den lokale franchisetager selv kan indrykke. Som franchisetager må du ikke selv layoute annoncer m.m. – alt skal omkring Yutaka for at sikre en ensartet profil.
Budgetter
Yutaka udarbejder detaljerede og fyldestgørende budgetter for de planlagte butikker. Budgetterne indeholder forretningshemmeligheder og udleveres kun i forbindelse med seriøse møder.
Hvordan kommer jeg videre?
Har du en god ide til, hvor der kan ligge en succesfuld Yutaka sushibar, kan du se dig selv i rollen som selvstændig chef for en Yutaka Sushibar – og ønsker du at høre mere om konceptet og franchiseaftalerne, så ring og aftal et indledende og uforpligtende møde med Jens Peder Damgaard Jensen på tlf. 96 27 60 60 – eller send en mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.